Vores services
Stryhn’s Festkørsel er et familiedrevet firma, startet af Morten Stryhn i 2021.
Morten har mere end 20 års erfaring med store køretøjer. Han er altid opdateret på de nyeste regler og lovgivning og har fingeren på pulsen i forhold til nyt udstyr og forbedringer. Han er ansvarsbevidst, pålidelig og omsorgsfuld. Morten har sideløbende arbejdet 10 år i diskoteksbranchen, både som vagt og serviceorgan, og er vant til festlige mennesker og går op i, at alle på vognen/bussen har en god tur. Uanset om der er brug for en saks til at klippe et hak i huen, et plaster til benet eller en hjælpende hånd.
Morten dyrker sin viden, erfaring og hobby, og derfor bliver der gjort lidt ekstra i Stryhn’s Festkørsel. Han udvider hele tiden produktet og porteføljen, og derfor også glad for at kunne tilbyde både studenterkørsel partybus alm.bus & det nyeste skud på stammen VIP Kørsel.
Målet for alle områder er ens, nemlig at hæve barren inden for bus- og studenterkørsel.
CHAUFFØREN EN DEL AF OPLEVELSEN
Vi benytter kun de bedste håndplukkede chauffører og personale. Alle, der arbejder hos Stryhn’s Festkørsel, gør det, fordi de brænder for det. De er jeres garanti for at skabe de perfekte rammer, uanset om det er studentervognsturen eller en god tur med seniorklubben.
Alle chauffører er uddannet i førstehjælp og går op i jeres velbefindende og at tingene er i orden. De holder hovedet koldt og har styr på alting. De vil gøre deres yderste for, at aftaler og forventninger bliver indfriet. I skal kun tænke på alt det sjove eller formelle. Vi er naturligvis medlem af Dansk Industri – Arbejdsgiverforeningen for Turistvognmænd (ATV).
Det er vigtigt, at man anerkender tiden undervejs, uanset hvilken tur man har booket. Det er, mens alle er samlet, at stemningen og hyggen opstår.
Vi hjælper med at imødekomme, hvis I har nogen ønsker, og er omstillingsparate, hvis I f.eks. får lyst til at ændre lidt på ruten eller blive lidt længere et sted.
Book en tur med Stryhn’s Festkørsel og mærk forskellen.
regler & informationer
Booking er først endelig, når der foreligger et accepteret tilbud.
Hvis I ønsker en kontrakt kan denne udarbejdes, I modtager kontrakten senest 14 dage efter endelig aftale.
Lejer kan fortryde købet/aftalen i henhold til forbrugeraftaleloven §18-20. Fortrydelsesfristen er 14 dage og regnes fra bookingdatoen.
Vores biler er altid topvedligeholdte, servicerede, eftersete og synede. Der køres med godkendt og forsikret bus, lastbil og veteranbil.
Stryhn’s Festkørsel påtager sig intet ansvar for nedbrud, herunder punktering, der eventuelt umuliggør udførelse eller forsinker kørslen. De fleste ting kan klares på stedet; ellers vil vi rekvirere vores reservebil, om muligt. I værste fald, såfremt viderekørsel er umulig, vil det udlagte beløb blive tilbagebetalt ud fra resterende antal timer i forhold til kontraktens beløb. Det har vi aldrig prøvet, og det håber vi aldrig kommer på tale.
Chaufføren kan nægte at køre med personer, der er så berusede, at han skønner, at de er til fare for sig selv eller andre.
Chaufføren kan endvidere nægte at køre, hvis personer kaster med flasker eller opfører sig usømmeligt.
Ved hærværk på køretøj eller udstyr vil der blive fremsat et erstatningskrav.
Vi ønsker på ingen måde at sætte en dæmper på oplevelsen, men vi passer på dem, der måske ikke selv gør. Det er vores vigtigste opgave at bringe jer sikkert frem.